Seniorboliger i Jørlunde – Rappendam Have.
I et pragtfuld vejr i forsommeren 1996 stod undertegnede sammen med John Porsdal på området, matr. nr. 5u, Jørlunde by og nød det gode vejr og den pragtfulde udsigt over de smukke naturområder mod syd og øst.
Området var på dette tidspunkt en erhvervsejendom med lagerbygninger – opført som kølehuse i 1960èrne, og hvor øvrige grundareal blev benyttet som oplagsplads for bygningshåndværkere. Arealet var ikke nogen skønhedsplet som indkørsel til Jørlunde landsby.
I vores ”snak” blev vi enige om, at arealet vil være velegnet til boliger på ”vore gamle dage”.
Ideen blev hurtigt igangsat. De tre daværende grundejere var indstillet på at sælge grunden, og havde i forvejen tanker om et kommende husbyggeri på dette areal. En interessentgruppe, der kunne tænke sig at deltage i et seniorboligprojekt, blev etableret, og her indgik de tre grundejere ligeledes.
Interessentgruppen holdt sit første møde den 14. september 1996 – og her blev ideen formuleret således:
At gennemføre et seniorboligprojekt på 14 boliger med et fælleshus på område i Jørlunde by omfattet af Lokalplan nr. 35
At ideen ikke bygger på en kollektiv tankegang, men på det grundlag, at 14 seniorfamilier ønsker at engagere sig i sin fremtidige boligsituation i et vist fællesskab.
At man som boligejer i dette projekt udnytter fællesskabets fordele – men i øvrigt kan vælge at være ”sin egen” i et minimalt fællesskab
Og formålet blev formuleret således:
- At bo i en tidssvarende seniorbolig, der dækker det arealbehov, man har uden hjemmeboende børn
- At få glæde af et netværk blandt ”ligesindede” i et lokalt landsbysamfund
- At kunne deltage i fritidsaktiviteter i fælleshuset
- At kunne opnå tryghed og praktiske fordele f. eks. ved bortrejse, hospitalsophold m.m.
På en generalforsamling den 23. november 1996 blev interessentforeningen, Rappendam Have, stiftet – opkaldt efter navnet på mosen, der tidligere lå øst for grunden. Formålet skulle være at forberede og gennemføre stiftelsen af en privat andelsboligforening, der skulle opføre, eje og drive foreningens ejendom på matr. nr. 5u, Jørlunde by. Interessentforeningen skulle opløses, når andelsboligforeningen var stiftet.
På mødet blev det ligeledes besluttet at fastholde følgende fem principper for boligprojektet:
Beboere skulle være over 50 år
- At der ikke var hjemmeboende børn
- At man kunne ”gå rundt” om egen bolig
- At man kunne køre i bil til egen bolig
- At der opførtes et fælleshus
Endelig blev det besluttet at organisere boligprojektet som et støttet andelsbolig-projekt.
Slangerup Byråd blev ansøgt om tilsagn for byggekvote til andelsboliger. Byrådet godkendte at indberette et ønske til Bygge- og Boligstyrelsen om en kvote til opførsel af 14 andelsboliger i 2000.
På interessentmødet i februar 1997 blev det besluttet at rette henvendelse til to lokale arkitektfirmaer om udarbejdelse af skitseide for placering af boligerne på grunden.
Kort tid derefter modtog vi så besked om, at Slangerup Kommune ikke ville få tildelt byggekvoter til andelsboliger.
Interessentgruppen fortsatte dog ufortrødent sit arbejde!
I 1998 søgte vi på ny om byggekvoter – Slangerup Kommune anbefalede, men Boligstyrelsen gav afslag.
Alligevel fortsatte arbejdet i gruppen. Vi havde mange hyggelige og interessante møder, hvor det måske kneb med at opnå beslutninger om skitseforslag og andet, men vi var stadig optimister!
I 1999 søgte vi om byggekvoter for 3. gang – og fik det 3. afslag!
Herefter mistede gruppen pusten!
Nogle af interessenterne udmeldte sig og andre købte anden bolig.
Arbejdet gik i stå, og som formand for interessentgruppen, måtte jeg konstatere, at etablering af boligprojektet på anden måde ville blive for dyrt – vi opgav!
I maj 2000 skete der så noget overraskende – Slangerup Kommune modtog fra By- og Boligministeriet tilsagn om en byggekvote til de ansøgte 14 private andelsboliger i Rappendam Have – uddelt af ministeriets restkvote på andelsboliger. Tilsagnet var givet under forudsætning af, at byggeprocessen blev igangsat i 2000.
Interessentgruppen var mere eller mindre opløst, og defor besluttede John Porsdal, Niels Frølich Nilsson og undertegnede at få udarbejdet et projektforslag og derefter finde andelshaverne ved ”mund til mund-metoden”. Vi indgik aftale om juridisk bistand med advokat Jeanette Oppenheim, København og teknisk rådgivning og byggeledelse med ingeniør Karsten Rud, Hillerød.
Efter flere drøftelser og fremvisninger, besluttede vi os for at opføre boligerne i træ.
Hele planlægningsarbejdet gik herefter i gang med:
- Endelig aftale om grundkøb
- Udarbejdelse af bebyggelsesplan
- Forslag til boligindretning
og meget andet. I november 2000 fik vi godkendt vores projektforslag af Slangerup Byråd med tilsagn om garanti og ydelsesstøtte til opførelse af 14 andelsboliger og et fælleshus – under forudsætning af, at 75% af andelene var solgt inden byggeriets opstart. De 14 boliger blev senere ændret til 13 boliger grundet en mere hensigtsmæssig placering på grunden.
I løbet af efteråret 2000 og foråret 2001 blev de kommende boligejere indmeldt i andelsboligforeningen – mere eller mindre tilfældigt ved, at man havde hørt om projektet.
De nuværende andelshavere er overvejende tilflyttere fra Slangerup/Ølstykke-området, og har valgt boligplacering i den rækkefølge, de er optaget i andelsboligforeningen.
Tanken var så, at opførsel af husene skulle påbegyndes i 2001 – men vi skulle blive klogere!
Foreningens grundkøb var betinget af, at ejendommen ikke var forurenet og alle bygninger på grunden var fjernet.
Grundejerne måtte iværksætte miljø- og geotekniske undersøgelser under kontrol af Frederiksborg Amt`s miljøafdeling. Det viste sig at blive en meget besværlig og kostbar proces for grundejerne, der resulterede i et væld af jordprøver, analyser og også fjernelse af mindre partier forurenet jord – inden grunden blev ”frikendt” til boligområde.
Herefter gav amtet tilladelse til nedrivning af ”de gamle kølehuse”, der for grundejernes regning blev iværksat i august/september 2001.
Nye problemer opstod!
Slangerup Kommune forlangte, at der skulle udarbejdes ny lokalplan for området – blandt andet på baggrund af ændret vejadgang m.m., og denne proces ville mindst tage 6 måneder. Grundet vedtagelse af denne nye lokalplan måtte vi erkende, at vi ikke kunne påbegynde byggeri før i foråret 2002.
Som reglerne foreskriver ved støttet andelsboligbyggeri skulle projektet udbydes i licitation.
Vi valgte at opdele opgaven i 2 entrepriser – en for jord- og vejarbejdet – og en for husopførelsen.
I august 2001 havde vi licitation, og Druedalsvejens Entreprenørforretning, Jægerspris blev billigst af de 4 bydende på jord- og vejentreprisen. På husentreprisen havde vi indbudt følgende 3 firmaer, der alle kunne gennemføre projektet i god kvalitet:
Trivselshuset
Hornsherredshuset
Annebergshuset/Svenske Træhuse
Husentreprisen blev udbudt som en totalentreprise og på grundlag af andelsboligforeningens eget forslag til boligindretning med råd og vejledning fra arkitektfirma. Entreprisen omfattede ti huse af 110 m2, tre huse af 90 m2 og et fælleshus på 90 m2.
Ved licitationen viste det sig, at alle tre firmaer lå betydeligt over den overslagspris, der var budgetlagt og vi havde til rådighed.
Slangerup Kommune accepterede, at vi indhentede et underhåndstilbud fra Trivselshuset og Svenske Træhuse under forudsætning af, at vi valgte det billigste tilbud.
Vi foretog visse reduktioner i projektet. Annebergshuset/Svenske Træhuset afgav det billigste tilbud, hvorefter vi underskrev entreprisekontrakt med dette firma.
Den 27. februar 2002 godkendte Slangerup Byråd den nye lokalplan for området, men inden vi modtog byggetilladelse skulle der foretages arkæologiske undersøgelse for fund af historisk interesse. Arkæolog fra Egnsmuseet, Færgegåden, gennemførte disse undersøgelser, men fandt intet.
Endelig den 24. april 2002 modtog vi byggetilladelsen fra Slangerup Kommune. I maj begyndte så jordentreprenøren kloak- og jordarbejdet. Efterfølgende påbegyndtes arbejdet med fundamenter til husene – en såkaldt gruspudefundering. Desværre gav disse funderinger gener for naboerne mod Bygaden, idet jordrystelser fra komprimering af gruspuderne forplantede sig hertil. Det viste sig også, at jordbundsforholdene var langt vanskeligere end beregnet. Der måtte foretages større udgravninger til gruspuderne med efterfølgende større grusmængde, og ved opgravning fremkom der også en del byggeaffald af beton, jern og plastik – formentlig efterladenskaber fra tidligere grusgravsopfyldning.
I uge 32/august ankom elementerne til det første hus fra Annesberg Husfabrik ( beliggende syd for Gøteborg). Dette skete ikke uden dramatik, idet de store transportbiler med elementerne sad fast under bro på omfartsvej ved Hillerød.
I den følgende periode frem til uge 46, ankom der hver uge elementer til et nyt hus om tirsdagen, og om onsdagen var huset rejst – imponerende!
Tagdækning med røde vingetegl blev afsluttet, hvorefter hele monteringen af inventar m.m. blev foretaget.
Vejret var godt de første mange uger, men sidst på året kom frosten, hvorfor flise- og vejbelægning blev udsat.
Den 27. februar 2003 indflyttede de første fire andelshavere – og resten af andelshaverne i løbet af marts/april måned.
I foråret 2003 blev der foretaget randbeplantning, og hele det frie areal mellem husene blev tilsået med græs. I løbet af sommeren blev husene malet udvendigt – efter lokalplanens retningslinier – i 3 lyse farver: hvid, gul eller grå – efter den enkelte andelshavers ønske.
Herefter fremstod andelsboligprojektet som en pæn og hensigtsmæssig beboelse.
Ideen fra 1996 var blevet virkelighed!
Peder Christensen
